onsdag den 28. december 2011

Indvielse af Naturhuset i Hjerm Bypark




Så oprandt den store dag omsider - Borgerforeningen har arbejdet længe på Hjerm Bypark (som egentlig hedder "På NaTur i Hjerm", men mon ikke det andet navn hænger bedre fast ?), og 12.12. var der indvielse af det fine Naturhus, med glögg og æbleskiver da det nu ER jul....
En del Hjermboer lagde vejen forbi for at gå en tur omkring søen, se bålplads og scene, og derefter lune sig med æbleskiver, saftevand eller glögg i Naturhuset. Anne Mette Hjørnholm havde medbragt pil, så man kunne flette sig et foderkræmmerhus til mejsekugler - så der var livlig aktivitet...

Der er en rigtig smuk udsigt ud over søen fra huset, og det er let at forestille sig at det bliver endnu flottere, når der kommer græs på til sommer !
Huset og området omkring søen vil blive rammen om en masse aktiviteter for Hjerms børn og voksne - skolen vil bruge huset intensivt, bl.a. i faget Natur og Teknik (der er f.eks. mikroskoper og andet udstyr til at se på småkryb fra sø, bæk og mose). Det er også en oplagt ide at flytte Skt. Hans-arrangementet til byparken !

Så nu er det bare med at komme i gang med at bruge det fine nye område i byen.....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar