"At bo med naturen" - Christina Vogelsangs film om Hjerm...

Her kan du se Christina Vogelsangs lille "kortfilm" om Hjerm - hun kalder den "At bo med naturen", for det var naturens rolle i livet i Hjerm der især gjorde indtryk på hende.
Kalkgravene, Byparken, Naturhuset....

Christina havde god hjælp af 6 elever fra Hjerm Skole til optagelser, til tolkning fra jysk til engelsk og meget andet.

Se også Christinas hjemmeside her: http://www.christinavogelsang.de/

Hjerm omtalt i bogen "Limfjorden 1"

Hjerm er kort omtalt i det store 2 bindsværk af Hans Edvard Nørregård-Nielsen.

Uddrag fra Limfjorden 1, stemmer og steder s. 385.

"Hjerm er så gammelt et sted, at man ikke længere ved, hvad navnet skal betyde, og mange vil skulle tænke sig om, før der for deres indre blik udløses et sted på jernbanen mellem Struer og Holstebro. Byen ligger med en kirke der igennem århundrederne er blevet udbygget af de mange adelsfamilier, som her afventer deres opstandelse. Det svære senmiddelalderlige tårn af granitkvadre nederst og med en nydelig teglstensornamentik omkring glamhullerne har svært ved at få det løgformede spir op over de øvrige bygninger. Kirken er ellers rejst med sigte mod himlen, men mange senere hensyn har bredt den ud langs jorden, for Hjerm er ikke bare en stationsby, som vi i 1330 hører betegnet som Hyarm, men desuden et helt herred, i 1231 kaldet Hiarmæheret, og det indbefatter købstæderne Holstebro og Struer samt sognene Måbjerg, Mejrup, Borbjerg, Handbjerg Gimsing, Vejrum, Ølby, Fousing, Asp, Navr, Sir, Gørding, Vemb og Bur.
....

Hjerm er både ingenting og en hel verden. Den havde i årene efter 1900 overskud til på det nærmeste at blive en lille by med alt, havd dertil hørte, og der var arbejde at få  på både en møbelfabrik og maskinfabrik. Spredt i det store sogn lå der gårde og bebyggelser med navne, som er blevet overleveret i hundredvis af år, og hver især er blevet husket for fjerne tildragelser."

Der er mere at læse i bogen om blandt andet jernbanen og herregårdene tæt på...

Brændevinsstien

Brændevinsstien gik fra Øster Mølle, som lå hvor familien Halkjær bor i dag, og ned til Livbjerggård strand. Den blev brugt af fiskerne, når de skulle købe brændevin til fisketuren, når fiskerkonerne skulle op og sælge fisk på gårdene, og til de mange der tog på søndagsudflugt til vandet.
Stien er her beskrevet i et gammelt avisudklip fra Dagbladet, d. 21 juni 1971.

Vidste du det om Hjerm ?

Elevarbejde fra Hjerm Skole - "Vidste du det om Hjerm ?":

Hvad der er sket i Johans tid.....

Johan Johansen har skrevet denne beretning om "hvad der er sket i Øster Hjerm i hans tid":

Historien bag Skjelsgaard og Nørre Skjelsgaard

Gårdene.
Herregården Volstrup, som i dag stadig er et stort og veldrevet landbrug, var i tidligere tider et stort gods, med mange, omkring 15, mindre landbrug underlagt. Nogle af disse landbrug var beliggende i en landsby kaldet Telling By, som lå omkring 2 km. syd for Volstrup, hvor der stadig ligger 2 gårde, nemlig Tellingvej 2 og 4. Én af de gårde, der før i tiden lå i Telling By, var Skjelsgaard. På dette tidspunkt havde den dog endnu ikke fået navn, men var gård nummer 14.

I det 17. århundrede begyndte Volstrup, ligesom mange andre godser i landet, at flytte gårdene ud fra landsbyerne, og gård nummer 14 blev den første gård som blev flyttet ud fra Telling By. Det var i året 1788. Nummer 14 blev den første fordi denne gård havde de ældste og dårligste bygninger, så nu skød nye bygninger op et nyt sted, nemlig ca. 3 km. syd for Telling By, nær ved skellet til Handbjerg Sogn, og det var grunden til at den fik navnet Skjelsgaard.

Til at begynde med havde gården store arealer til rådighed, idet gården også fik tildelt arealer fra andre gårde der var underlagt Volstrup, men det var dårlig jord, og det meste af det var hede. Men med tiden blev jorden gjort mere og mere frugtbar, så Skjelsgaard blev en ganske god, og efter datidens målestok ret stor gård. Gården blev drevet af fæstere, en form for forpagtning, men 1803 blev et skelsættende år for gården. Det år blev den nemlig købt fri fra Volstrup, ligesom så mange andre gårde i disse år, og gården blev fri og selvstændig. Siden da har den været i privat eje.
Da Skjelsgaard var en stor gård, blev der fra gården udstykket mindre ejendome. Det begyndte i 1845 med Rolighedslund (Øster Hjermvej 32), og senere med Holstensborg (Øster Hjermvej 24), og sluttede i jan. 1853 med Nørre Skjelsgaard.

Personerne.

Skjelsgaard (Øster Hjermvej 30):

Fæstere:

1. 1660-1719: Mads Jensen. Fra 1682 sammen med Thomas Andersen.
2. 1719-1746: Søren Madsen.
3. 1746-1753: Laurits Nielsen Wenøe. Han døde1753. Han var svigersøn af Søren Madsen.
4. 1753-1766: Laurits Nielsen’s enke.
5. 1766-1793: Mads Christensen. Han giftede sig med Laurits Nielsen’s enke. Det var i denne periode at gården blev flyttet ud fra Telling By (1788). Mads Christensen døde på gården i 1821.

Ejere:

1. 1793-1843: Jens Pedersen. Det var manden som købte gården fri i året 1803.
2. 1843-1860: Stephan Nielsen, manden som frasolgte jord til de 3 ejendomme Rolighedslund, Holstensborg og Nørre Skjelsgaard.
3. 1860-1861: Peter Christian Jensen.
4. 1861-1869: Niels Christian Jensen.
5. 1869-1872: Ole Vilumsen. Han var handelsmand, og gennem årene var han ejer af flere forskellige gårde i korte perioder.
6. 1872-1903: Niels Christian Jensen. (Ikke samme person som nr. 4).
7. 1903-1935: Jens Jensen, også kaldet Jens Skjelsgaard, (Søn af Niels Christian Jensen nummer 6).
8. 1935-1972: Laurids Pedersen.
9. 1972-        : Gunnar Brødbæk Pedersen, søn af Laurids Pedersen.

Nørre Skjelsgaard (Øster Hjermvej 26):

Ejere:

1. Fra jan.1853 til april 1853: Søren Jensen. Han var manden som købte den jord af Stephan Nielsen i Skjelsgaard, som blev begyndelsen til Nørre Skjelsgaard.
2. 1853-1872: Niels Christian Jensen.
3. 1872-1888: Jens Jeppesen Kudsk.
4. 1888-1897: H. A. Opstrup.
5. 1897-1938: Johan Johansen.
6. 1938-1970: Magnus Peder Johansen, søn af Johan Johansen.
7. 1970-2008: Johan Johansen, søn af Magnus Peder Johansen.
8. 2008-         : Louise Christensen.

Det var noget af historien bag Skelsgård og Nr. Skelsgård, som er den stavemåde man bruger om gårdene nu til dags. Om personerne kan siges, at mange med relationer til Skjelsgaard ofte tog navnet Skjelsgaard til efternavn, eller i det mindste blev kaldt sådan.
Oplysningerne er hentet dels fra bogen ”Hjerm Sogn”, og dels fra forskellige dokumenter som ligger på landsarkivet i Viborg.

August 2006, Johan Johansen.

Kirkerne i Hjerm Sogn.

Der er 2 kirker i Hjem Sogn....

Den ældste er Hjerm Vestre Kirke, som ligger ved Hjerm by.

Læs mere om Hjerm Vestre Kirke her....

Den nyeste af kirkerne er Hjerm Østre Kirke, som ligger på landet i Øster Hjerm.

Her kan du læse om Hjerm Østre Kirke - et jubilæumsskrift, skrevet i anledning af kirkens 100 års jubilæum i 2004....

Hjerms fortid

HJERMS FORTID- OPRINDELSE…

Man antager at Hjermgaarde, Hjermhede og Sønderhierrum, efter at kirken blev bygget og sognet dannet, blev samlet til landsbyen Hjerm. Hjerm betyder ”Hjordenes Hjem” eller måske ”Ved Hjordene”. På dette tidspunkt var jorden uopdyrket i Hjerm.

DE FIRE HJERM SØJLER.

BANEN:

1866: Banen mellem Holstebro og Struer åbner 1.november.

1868: Billetsalg ved kridtgraven i Hjerm åbner.

1876: Den første Hjerm station.

1893: Ny stationsbygning.

1917: Stationsbygningen udvides.

MØLLEVANG:

1885: Ole Madsen,20 år – møllebygger: vand og vindmøller – selvrensende tærskeværk.

1892:    stor vindmotor

1902:   stort rummeligt stuehus

1903:   alt brændte ned – genopbygget – endnu større

1913:   møllekværne – ”Ekspres”, stor ydeevne, billig i drift.

             Udstiller i Thisted, Vordingborg og Fredericia.

            Maskiner fra Møllevang tilkendes diplom, samt flere gange ”Hæderlig Omtale”.

EKSPORTSLAGTERIET:

1898: J.C. Dideriksen grundlagde ”Eksportslagteriet”

1907: J.C. Dideriksen døde

1907: ”Eksportslagteriet” drives videre af J.C.D.s fire sønner

 KALKVÆRKET:

1750: Omtales Hjerm kalk/kridt da Kvium bønder kultiverer deres hedejord med kridt.

1891: Kalkværket overtages af ”De jyske kalkværker”. Bestyrer N.A.Jørgensen.

1893: opførtes den tredje ringovn med otte kamre og man gik fra vogn til sporskifte – ”æ tip”

Man begyndte tillige at arbejde sig ind under overfladen i gruber, de ca 20 arbejdere kunne nu arbejde året rundt.

1907: produktionen var da oppe på 22000 tdr.

1911: N.A.Jørgensen døde, sønnen A.Jørgensen overtog ledelsen.

Nu bor der 11 flagermus. Men ejeren Christian Refsgaard  ønsker gruberne omdannet til ostelagre for Thise Mejeri.

                                                                                       Inga Graugaard.

Hjerm Husflidsskole

Hjerm Husflidsskole havde til huse i en lille træpavillon bag ved Øster Hjerm gl. skole, hvor den stadig kan ses.
Den blev startet med det første hold i vinteren 1927-28. Billedet viser dette første hold som er fotograferet med nogle af vinterens produkter. Der er blevet lavet en mængde flettede effekter som kurve og møbler, løbbinding og træsløjd.

I forbindelse med 10 årsdagen blev der skrevet festsange, som kan ses her. Det er opbyggelige sange som hylder håndens arbejde - følgende går på melodien "Nu er dagen fuld af sang...":

"Tving dit Sind og øv din Haand

og skærp den sløve Tanke;

mange sejre i det smaa

gør vege Viljer ranke.

Slib dit Værktøj som til Fest,

husk, at Vaaben bider bedst,

naar de holdes blanke.

Festskriftet i sin fulde længe:

I mange år var der en velfungerende husflidsskole i Hjerm, men lørdag d. 19. juni 1999 var det forbi - da blev der holdt auktion over diverse effekter, såsom håndværktøj og maskiner. Dette indbragte 16.000 kr., som tilfaldt FDF i Hjerm.

Her vises avisartiklen fra auktionen.

Livbjerggaard Strand

En artikel skrevet og fortalt til Benny Boysen af nu afdøde Henry Jepsen. Artiklen stammer fra "Struerfolk" 1986. Klik på de enkelte sider for at se dem i større format. Håber at I er i stand til at læse dem.
Det er en fin historie om kratfester og badeliv m.m. Bla. byggede man på et tidspunkt en badebro på 120 m. ud i fjorden, så gymnastikforeningen kunne tilbyde svømmeundervisning hvor vandet var dybt nok.

Butikker og virksomheder - virksomhedernes "persongalleri"

Forretningslivets ”afvikling”

Hjerm har haft et blomstrende forretningsliv - i 1962 var der 26 butikker i byen !

Vi har valgt at beskrive de steder indenfor byskiltene, hvor der har været butikker, virksomhed i eller ved privatboligen. Der har muligvis været flere, som vi ikke har fået med.
Vi har først beskrevet Østre Hovedgade fra banen og øst på, derefter sidegaderne på den side af banen. Derefter Vestre Hovedgade og sidegaderne der.

Østre Hovedgade 14 

Hjerm gamle mejeri fra 1896-1931. På første sal i lejligheden til højre boede syerske frk. Reimer.

I lejligheden til venstre boede en vaskekone. Nu privat bolig.

Det er kun en relativ overfladisk beskrivelse, baseret på oplysninger, som vi selv kender, har fundet i gamle udklip, eller som vi fået af andre indfødte hjermborgere.

Lindeborg.

I 1800-tallet kro og købmand ved den gamle Lemvig – Skive landevej, som gik lige forbi. Nu privat.

Der er rigtig mange billeder - her er kun vist nogle få, men hvis du klikker her kommer du til et web-album, hvor du kan se alle billederne med adresse og en beskrivelse af hvad huset tidligere har rummet.
Klik på "Diasshow" i øverste venstre hjørne....

Gå på opdagelse, du kan helt sikkert lære noget om vores by !

Fotos og tekst: Svend Erik Graversen og Svend Refsgaard.

Kalkgruberne før og nu

Udseende: Nu er området grønt. Det bliver brugt til græsning. Skrænterne bliver trådt ned af kreaturerne. Da man gravede kalk var alt hvidt her.

Der var fuldstændig lodrette hvide vægge.

Graven var betydelig dybere. Der er kørt meget jord ned i graven. På den fine jævne gang eller sti ned i graven var der anlagt tipvognsspor, hvor man i tipvogne transporterede kalken op.

Brydning: Man brød kalken ved at man huggede den løs med en hakke. Man har brugt grebe til at læsse i vogne, trillebører og tipvogne med.

Overjord Man fjernede første overjorden. Den aflange høj med træer er overjord. Så huggede man lodret ned. I en vis bredde arbejdede sig nedad gennem lagene og bryder kalken. Man laver ligesom en bænk.

Kalken: Kalken ligger i regelmæssige lag, skiftevis mellem flint- og kisellag. Derfor hugger man kalken fri. Lader den glide direkte ned i tipvognene, man lagde tipsvognsspor ud i forskellige retninger. Man lagde også plader ud, som de store kalkstykker kunne glide ned af, ned i tipvognene. Noget af kalken blev også læsset over i tipvognene med greb.

Flinten: Flinten og kalken skulle skilles ad. En del af flinten blev brugt til vejmateriale. Noget af flinten anvendtes i finknust tilstand til møllesten. I Hjerm var der en kværnfabrik, Møllevang, som brugte flinten til møllesten.

Transport:Kalken blev transporteret ad tipvognsspor op af graven, til ovne og tipvogne tørrelader. I de første år spændte man heste for tipvognene.De trak tipvognene med kalk op. Senere havde man en motor med et spil, der trak tipvognene op. Her blev kalken fordelt.

Brændt kalk: De store stykker kalk, specielt fra de nederste lag i graven blev brændt i ovne. Den brændte kalk blev brugt til byggeri (mørtel) eller til at kalke huse med.

Tørret kalk: De mindre stykker og kalken fra de øverste blev knust og lagt i tørrelader. Den tørrede kalk blev brug i landbruget til jordforbedring.

Skrivekridt: I et lille område i nærheden af volden med overjord var kalken meget blødt. Det brugte man til skrivekridt til bl.a undervisning. Når kalken var blød, smittede den godt af og var dermed god til at lave skrive-kridt af.

Ovne: Der er bygget flere forskellige ovne i hele perioden, hvor der blev brændt kalk. Man brændte i en lang periode kalken i en ringovn. Ovnen var i midten. Man brugte kul som brændsel. Der var en skorsten over selve ovnen til at lede røgen væk. Omkring ovnen var der 16 kamre, hvor kalken blev brændt.

Transport: Når kalken var brændt, og den tørrede kalk var klar, blev den med greb og skovl læsset på hestevogne og transporteret til Hjerm Station. Her blev den læsset på jernbanevogne og transporteret ud til byggepladser og landbruget.

Kunderne: Kunderne var i grove træk det gamle Ringkøbing Amt.

Huse tæt på: Det store hvide hus nærmest er kalkværksbestyrerens bolig.En bolig af høj kvalitet. Et flot hus. Den blev bygget i en stil og med en indretning, der var passende for en kalkværksbestyrer. Den er indrettet med et herreværelse.

Der ligger et rødt hus på samme side af vejen som gravene. Her boede, ham der passede kalkværkets heste. Ved huset var der en stald til hestene. Den er brudt ned.

Gruberne

Historie: Hvornår man begyndte at bryde kalk i Hjerm vides ikke. Sagnet siger, at ved bygning Hjerm Kirke blev kalken taget fra ”Blegedal” ved Hjermgårdes mark. Er det rigtigt, har der været brudt bygningskalk i Hjerm for 8 – 900 år siden. Men det er med tiden blevet glemt. For kirken blev repareret i 1600 – tallet, og det var med kalk fra Daugbjerg.

1750: Der findes nogle optegnelser fra omkring 1750, hvoraf at det fremgår, at kalkgravene fra fæstegården Hjermgårde, ejet af Ausumgård blev fundne ca. 1750, hvor der blev brudt kalk til jordforbedring til den nyopdyrkede hedejord i Kvium.

1800 - tallet: I 1800 – tallet blev der brudt og brændt kalk her. Der er forskellige ejere af Kalkværket. Udviklingen tager fart, da jernbanen mellem Struer og Holstebro kommer gennem Hjerm.

1891: I 1891 overtager De jyske kalkværker Hjerm Kalkværk. De jyske kalkværker ejer også bl. a. Mønsted Kalkværk. Der kommer en bestyrer, Anton Jørgensen, der har været på Mønsted Kalkværk. Her begyndte Hjerm Kalkværks storhedstid.

Gruberne:

I 1893 begyndte man at arbejde under jordoverfladen. Derved dannede man gruberne. Grunden til det var, at man kunne arbejde i gruberne om vinteren. Her var der frostfrit, i en åben grav blev der hurtigt pløre og ælte. Gruberne var åben i begge ender. Der gik tipvognsspor igennem gruberne, således at man kunne transportere kalk op til ovnene.

Efterhånden blev gruberne også brugt til at tørre kalk til jordbrug.

Ringovn: I 1893 byggede man også den store ringovn med 16 kamre. Herefter brød man meget mere kalk. Arbejdsstyrken blev forøget. I 90 – erne var der 15 – 20 ansatte på kalkværket.

1907 var der 26 ansatte.

1911: Anton Jørgensen er bestyrer på kalkværket til sin død 1911. Hans søn Aksel Jørgensen bliver derefter bestyrer på Kalkværket, indtil det bliver lukket i 1957.

Arbejderne: Mange af kalkværksarbejderne boede i Hjerm by, bl.a. i en gade, som man dengang kaldte Mortensgade. Nu hedder gaden Jernbanevej. En del kalkværksarbejdere boede på små husmandssteder på landet.

1. Verdenskrig: Under 1. Verdenskrig var det svært at skaffe kul til ovnene. Man brændte kalk, men ikke i så store mængder. Arbejdsstyrken gik tilbage til omkring 10.

20-erne: I 20 – erne kom der igen gang i en større produktion,

30-erne: Hvor den i løbet af 30–erne igen gik ned.

2. Verdenskrig: under og efter 2. Verdenskrig faldt efterspørgslen på brændt kalk.

Stop brænding: Man stopper med at brænde lige efter krigen. Ovnene bliver brudt ned. Derimod var der et større behov for jordbrugskalk.

50–erne: I den periode var der kun ansat 3 – 4 mand i kalkværket - da producerede man jordbrugskalk.

1957: Efterhånden er der for meget flint i lagene. Kalklagene bliver for tynde, produktionen stopper i 1957.

Adgang til gruberne: Ringkøbing Amt åbnede gruberne omkring 1986, for adgang for flagermus.

Tekst af Arne Thorgård, billeder vb.

Hjerm Kalkværk

Under et besøg i Hjerm i sommeren 2008, blev jeg opmærksom på dette specielle sted!
Beskrivelserne om Hjerm kalkværk går tilbage til midt i 1800-tallet. Kalkværket bestod dengang kun af et åbent kalkbrud, som betød sæsonarbejde. Sommeren var den travle tid, mens vinteren ikke kunne bruges til udvinding af kalk.
Senere udvidede man virksomheden med underjordisk kalkbrud vest for jernbanen, hvorved der kunne arbejdes hele året rundt.
I 1872 beskæftiget Hjerm kalkværk fire mand. Ansættelsen omfattede kridtgravning og tørvegravning i 6-7 måneder om året. Arbejdstiden blev opgivet til 14 timer daglig, og akkorden gav den enkelte arbejder 6-7 skilling om dagen.
Både resterne af det åbne kalkbrud, og de underjordiske kalkminer er i dag i privat eje. Måske bliver der en gang om året åbnet for offentlighed til at komme ind i kalkbruddets mine i det vestlige brud. Det ser flot ud, når det er illumineret, og man kan efter sigende gå næsten 200 meter inde i minen i retning af jernbanen.
Driften af Hjerm Kalkværk blev nedlagt omkring 1941

---

tekst og billeder via geocoaching

Hjerm Kalkgruber

Et lidt specielt postkort af Hjerm Kalkgruber. Kortet et en bestillingsseddel fra 1920érne. Der kunne bl.a. Brændt melkalk - blandet raa og brændt pulver kalk. Varen blev så sendt med banevogn fra Hjerm station. Postkortet var adresseret til a/s ”De Jydske Kalkværker” Hjerm St.

via Privatsamler.dk