En tilflytters beretning

AT VÆRE TILFLYTTER

For 9 år siden flyttede vi fra københavn til Hjerm, det var et meget bevidst valg ift at vores børn ikke skulle vokse op i storbyen.

Vi bosatte os på landet i et stort hus med masser af udenoms plads og en flot udsigt.

Vores børn fik den start vi drømte om de skulle have, masser af frisk luft og forældre som havde tid til dem.

Vi ville gerne at de fik "den røde tråd" i deres opvækst, f.eks. at de ikke hver gang de skulle lave et skifte fra dagpleje til børnehave og skole, skulle skabe en masse relationer som

så ofte bliver brat afbrudt og en masse nye relationer skulle skabes det nye sted. Vi har oplevet at børnene fra den dag de startede i dagpleje, har skabt relation til de børn de nu går i

skole med, det samme gør sig gældende ift. fritidsaktiviteter.

Børnene kan ikke have haft en bedre opvækst, den er så tryg som den kan være, de kender naboerne og er trygge ved dem, de kender legekammeraternes forældre og er

trygge ved dem og skolen har en rigtig god størelse som betyder at børnene stort set kender hinanden og alle lærerne.

Vi skulle, som voksne, lægge vores liv helt om, det er en svær proces, det lette er, at vi som forældre har det godt når vores børn trives, men vi skulle også

finde nogle nye relationer, de første par år, hvor børnene ikke var ude, var rigtige svære, vi kendte ikke rigtigt nogle og da børnene var små var tiden ikke rigtigt til

at gå på opdagelse i alt det nye, vi var heldige at vi fik nogle gode naboer.

Vi skulle starte nyt arbejde og lære alle hjørner og kroge at kende et nyt sted som ofte er en lang og svær proces. Da børnene først startede i børnehave gik det lettere, langsomt blev en ny bekendtskabskreds etableret.

Har man som tilflytter overskud til at indgå i det frivillige arbejde, som langt hen af vejen bærer et lille samfund oppe, kan man hurtigt få travlt, det er noget af det der har overrasket

os, at det faktisk er de samme få mennesker som lægger et stort stykke arbejde for at skole, fritidsaktiviteter og byen som helhed til at fungere.

Man bliver nok aldrig helt "en af os" som tilflytter man vil nok altid være dem fra København eller hvor man kommer fra, men ved selv at tage ansvar og lægge et arbejde i lokalsamfundet, kan man føle sig velkommen og have en fornemmelse af at høre til, at der er brug for en, og det er nok i virkeligheden det vi søgte da vi tog beslutningen om at flytte hertil. I storbyen er det måske sværere at finde sin plads,

alle tror at alle de andre gør det, her er det meget mere synligt, at der, hvis ingen gør noget, sker der ingen ting,

Vi voksne kan godt savne storbyen, men hver gang vi ser på vores børn og ser på hvordan de trives er vi ikke i tvivl om at vi har truffet det rigtige valg om at flytte til Hjerm og bosætte os.